Kom og oplev fællesskabet på en dejlig vandretur i det naturskønne Silkeborg-område med søer, skove og mange skovstier. På Vandrernes Dag tilbyder vi alle en gratis prøvetur sammen med DVL-Silkeborg.
Vi mødes ved de to parkeringspladser som ligger overfor hinanden ved Søndre Ringvej og hvor Odden ligger bagved. Herfra går vi rundt ved Odden og videre gennem Lysbro Skov og rundt om Ørnsø.
Vandrernes Dag er Dansk Vandrelaugs årlige, landsdækkende event, der fejrer glæden ved at gå – sammen. Dagen er en invitation til alle, både medlemmer og nye vandrere, om at komme ud og opleve naturen i fællesskab med andre. Vi går sammen i hele landet, og det er ganske gratis for alle. Du kan læse mere om Vandrernes Dag her .
Vandrernes Dag er samtidig en del af den europæiske motionsuge, som foregår fra den 23.-30. september. Læs mere på beactive.dk .
Denne tur har fundet sted.
Kommende vandreture i nærheden
