Turen starter i det dramatiske Søhøjland, formet af istidens enorme kræfter. Ved Sejs og op mod Sindbjerg oplever vi terrænet i sin mest rå form – det, man kunne kalde det ”oprindelige” Danmark. Vi følger et stykke af Gjernstien, hvor landskabet fortæller om den evige kamp mellem mennesket og naturen, og fortsætter gennem et kulturlandskab præget af gamle jernbaner og stationsbyer, der engang var de vigtigste bindeled for de isolerede hedeområder.
Ved Resenbro skifter fortællingen karakter. Vi forlader de tørre højder og træder ind i Gudenåens verden, hvor historien ikke længere handler om højdemeter, men om vandets vej og dets rolle som regionens centrale transportvej og energikilde.
Det er her, langs Pramdragerstien (Trækstien), at turen når sit menneskelige højdepunkt. Vi går i fodsporene på de folk og heste, der i 1800-tallet udførte det ekstremt hårde fysiske arbejde med at trække tunge tømmerpramme opstrøms mod Silkeborg. Det var et liv præget af slid og barske vilkår, som minder os om Ager Jorns tanke om, at ”Gaar man ikke til yderlighederne, er der ingen grund til at gaa”. Det var netop gennem disse yderligheder og det benhårde arbejde, at fundamentet for Silkeborgs tidlige industri blev lagt; tømmeret fra de store skove blev fragtet på vandet, fordi det var den eneste måde at flytte så enorme mængder materiale på.