Formiddagstrav. Efterårstur i Jeksendalen og de omkringliggende skove.

Kom med på denne skønne formiddagstur, hvor vi blandt andet skal opleve den imponerende og storslåede natur i Jeksendalen samt skovkirken i Adslev skov. Sværhed:

ta Vi mødes ved Adslev Kirke, hvorfra vi i samlet flok traver mod Adslev skov og Jeksendalen.

Jeksendalen har et stærkt kuperet/bakket terræn og består hovedsagelig af løvskov. Pga det kuperede terræn er gevinsten for nogle af os at få lidt sved på panden og lungerne luftet godt igennem, når vi er i højdedragene og har det fantastiske udsyn over dalen.

I en af puste- og vandpauserne finder vi inde midt i løvskoven den fineste lille skovkirke, der blev indviet og taget i brug i 2015. En dygtig savskærer har af douglasgraner skåret alter og bænke og også skåret et smukt korstræ i en stor bøg bag alteret. Enhver er velkommen til her at søge skovens stille ro og i skovkirken bliver jævnligt fejret gudstjeneste.

Videre ind i Jeksendalen følger vi Jeksen bæk, og i bunden af dalen finder vi området, hvor den tidligere Kollens Mølle var i brug. Her holder vi den velfortjente frokostpause, før vi finder skovvejen tilbage mod Adslev.

Resten af turen har et jævnt underlag, og vi bevæger os ind i Kolskov, hvor vi stadig følger Jeksen bæk en del af vejen.

Inden vi igen sætter retning mod Adslev Kirke vandrer vi gennem Femhundredeårs skoven, som er en ganske nyplantet skov fra 2022. Den er 4 hektar og er plantet på kirkens jord. Skoven består af mange forskellige arter af træer, som er hjemmehørende i Danmark.

Hunde medtages ikke.

Gratis pr. deltager
Dato
tirs 29. sep 2026
Starttid
kl. 10:00
Makstid
—
Sted
Mødested: Adslev Kirke, Gl Ryvej 20, 8362 Adslev Mødested: Adslev Kirke, Gl Ryvej 20, 8362 Adslev. Mulighed for samkørsel fra Nordvestbadet kl. 9.15. Pris 50 kr.
Vis rutevejledning ›

Denne tur har fundet sted.