Vandretur i mørket med pandelampe

Sig farvel til sommertiden med en magisk mørkevandring!

Danmark skifter til vintertid natten til søndag den 25. oktober, og det fejrer vi ved at sige ordentligt farvel til sommertiden! Vi inviterer dig med på et helt nyt koncept, hvor vi lader pandelamperne vise vej og tager ud og mærker mørkets helt særlige ro.

Når vi vandrer i mørke, aktiveres vores sanser på en helt anden måde end i dagslys. Du bliver mere nærværende, lyde og dufte træder tydeligere frem, og mørket hjælper nervesystemet helt ned i gear.

Vi går ca. 7 km. Vi starter i Krunderup, hvor den første del foregår på oplyste veje, før vi bevæger os ind i det stemningsfulde mørke i Blodmose Plantage og Sir-Lyng Plantage.

Vi går i et meget langsomt tempo med flere korte pauser, hvor vi bare lytter og nyder mørket. Ca. halvvejs holder vi en længere pause, hvor vi spiser sammen.

Husk at medbringe:

– din egen aftensmad/madpakke, drikkevarer

– pandelampe (lommelygte), varmt tøj

Kom og vær med til at byde den mørkere tid velkommen på den bedst mulige måde. Vi glæder os til at gå med dig!

Gratis pr. deltager
Dato
tors 29. okt 2026
Starttid
kl. 18:00
Makstid
—
Sted
Sir-Lyng centret, Sirvej 4B, 7500 Krunderup
Vis rutevejledning ›
Book din plads →

Tilmelding sker via arrangørens side